Sikke en afslutning på en noget anderledes sæson. Vi blev d. 13 juni kåret som årets klub på Ju-Jitsu Danmarks årsmøde. En kæmpe overraskelse.
Stor tak til DJU for denne accept af vores arbejde for sporten, det betyder meget og giver os energi til endnu mere.

Vi har udvidet klubben fra 16 til 55 medlemmer i alle aldre, lavet skolesamarbejde, sat alt ind på at lavet et fighting team der har vundet pokalen i år, fået gradueret to 1. Dan sports Ju-jutsu og dannet vores egen klub med hvad alt det indebærer; logo, hjemmeside, aktivitetsudvalg, kaffeklub mm.
Men alt det har vi ikke kunne gøre alene. Vi har fået sparring fra blandt andet Frederiksberg Ju-Jutsu og skylder dem en stor tak for det.
Vi har også trukket godt på DJU og her menes særligt Lisbeth, Karina og Susanne. Tusind tak for det!
Tak til alle medlemmer og forældre, for Jeres engagement og tilslutning til klubbens aktiviteter. Jeres bidrag til fællesskabet er med til at definere hvad Herlev Ju-jutsu står for. Udvikling, sammenhold og respekt for hinanden og sporten. Uden Jer havde vi ikke en klub.
Som formand er jeg stolt og jeg ser frem til næste sæson, med ligeså mange gode og dejlige oplevelser.
Osu Brian

 

Nyheder

Instagram

Loading