HJEM JU-JUTSU INDMELDELSE TRÆNING NYHEDER KONTAKT

Træning

Herlev Ju-jutsu træner både teknik, selvforsvar og kampsport. Ju-Jutsu har sit udspring i den asiatiske kampkunsttradition. Der udvikles stadig nye effektive teknikker, dels ud fra den originale grundidé, dels ud fra erfaringer i konkurrence Ju-Jutsu. Det er en meget alsidig kampsport, der både arbejder fra distancen med spark, slag og parader, tæt på med låse og kast, og på gulvet med holdegreb og stranguleringer. Der trænes grundelementer fra bl.a. karate, judo og aikido. Den alsidige træning udruster Ju-Jutsu-kæmpere godt til f.eks. MMA (Mixed Martial Arts), som også fylder mere og mere i den daglige træning. Flere Ju-Jutsu-kæmpere har gjort det godt i forskellige MMA stævner. På juniorholdet trænes der elementer af kamp i den daglige træning sammen med teknik og selvforsvar. Der sigtes efter, at alle medlemmer får muligheden for at træne op til graduering. Desuden tilskyndes junior- og ungdomsmedlemmerne til at stille op i konkurrence - enten teknik (Duo) eller kamp (Fighting). På både voksen- og børnehold fokuseres også meget på at opbygge udøvernes fysisk, motorik og kondition. Som kampsport kæmpes Ju-Jutsu efter internationale konkurrenceregler i de to discipliner Duo og Fighting. I såvel Duo og Fighting afgøres kampen alene på tekniske point. Der holdes DM hvert år, samt en masse nationale stævner.  
TRÆNING